Videre med kompetencer

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg sidst skrev om mine erfaringer med Drupal. Det vil jeg kort råde bod på.

De tre store ting, man kan med Drupal er:

1. Ændre temaet (visningen)
2. Tilføje funktioner - og selvfølgelig:
3. Lægge indhold ind

Jeg har et stykke tid arbejdet med at lægge indhold ind på en prøveside. Mine erfaringer med Drupal har jeg således adgang til. Så punkt 3 kører for mig.

I øjeblikket skriver jeg moduler med hver sin lille funktionalitet til mit "roprotokol" projekt. Det kører strygende derudaf. Jeg lærer noget nyt hele tiden. Men det er ikke altid Drupal, jeg lærer om.

Temaer er jeg i gang med - godt i gang, vil jeg sige - på Jyllands Sydlige Kreds' nye hjemmeside. Layoutet er designet. Menuerne er på plads (næsten). Nu mangler jeg blot at skubbe et nyt Drupal Theme op på serveren og se resultatet.

Kort sagt: Jeg er ved at være en haj hvad Drupal angår. Har du et projekt, du mangler hjælp til, så skriv eller ring. Mine kontaktoplysninger findes på http://www.tekstkonsulent.dk/.

Flickr.com – et billede om dagen

Mange sociale tjenester som Facebook, Twitter, MySpace fokuserer på kommunikation og favoriserer kommunikation som tekstbeskeder. Det meste af tiden er det tilstrækkeligt og fint. Det er hurtigt overstået at skrive "God dag. Solen skinner. Har date i eftermiddag". Det siger alt, hvad der er at sige. Det er hurtigt læst.

Men man kunne jo i stedet vælge at tage et billede af sig selv med solen skinnende ind ad vinduet i baggrunden. Storsmilende og "dressed to kill". Ingen, der ser billedet, vil være i tvivl om, solen skinner (baggrunden), det er en god dag (smilet) og påklædningen fortæller, der kommer til at ske noget spændende.

I modsætning til en status, der fortæller historien på et sprog, så fortæller billedet historien på mange (alle?) sprog samtidig. Det er ikke nødvendigt at skrive status, så de fransktalende eller engelsktalende venner kan være med. Det sker automatisk.

Med Flickr er målet at dele fotografier og videoer med andre. Billeder og videoer, der fortæller historien om, hvad du har på hjerte lige nu.

På samme måde som serien af statusopdateringer giver et billede af, hvad du går og laver – og hvad du har lavet –, så giver Flickr et billede af, hvad og hvordan du ser – og har set – verden. Det er simpelthen en billeddagbog.

Billeder giver et langt mere nuanceret billede af en situation end den simple statusopdatering på 1½ linje. Som ordsproget lyder: "A picture paints a thousand words". Det er Flickr's berettigelse at give dig muligheden for videodagbogen.

Se evt. min side på Flickr: http://www.flickr.com/photos/tekstkonsulent/.

Hvem er online nu?

25 venner er online.

Det er online prime-time sidst på eftermiddagen. Jeg er selv online, men arbejder med andre ting, så jeg opdager ikke, at B. og R. har skrevet til mig. Først efter aftensmaden opdager og besvarer jeg beskederne. Nu er det mig, der ikke får svar.

Det får mig til at tænke (som sædvanlig).

Er der ikke implicit et krav i min online status, at jeg faktisk også er online og tilgængelig? Status mister sin betydning, hvis det udelukkende kommer til at betyde, jeg sidder ved computeren. Rigtigt mange af os sidder ved vores computer hele tiden, så en status, der fortæller, vi sidder ved den, kan ikke overraske nogen. Status må derfor bruges med omhu.

Da jeg havde fastnettelefon, havde jeg en telefonsvarer. En telefonsvarer giver også en slags online status. Den fortæller, at jeg ikke er tilgængelig. Den fortæller min offline status. Af og til var det næsten en konkurrence at nå at besvare opkaldet før telefonsvareren. Den, som ringede op, forventede klart, at man tog telefonen, når man havde mulighed for det. Det var nødvendigt at tage offline-status seriøst og forsøge at tage telefonen, når det var muligt. Naturligvis var der svipsere, hvor jeg har været hjemme og hørt en eller anden lægge en besked – eller lige så tit lade være.

Nu er status omvendt på Internettet. Her fortæller status, at jeg er til stede. At jeg er tilgængelig. I overført betydning, så kan jeg selv tage telefonen, selv besvare beskeder. Fordi jeg er online.

Af og til glemte jeg at tænde telefonsvareren på vej ud af døren. Når nogen ringede fik de enten intet svar eller de ventede så længe med at lægge på, at svareren slog til af sig selv.

Nogle ting som IM services kan godt selv skifte min status til optaget, hvis jeg i længere tid ikke er ved computeren. Helt på linje med, hvis jeg glemte at sætte svareren til. Men den kan ikke umiddelbart se, at jeg ikke er klar på at være i kontakt med andre, når jeg ikke besvarer beskeder. Den venter på, at jeg tager initiativ til at besvare beskeden.

På den ene side præsenterer jeg mig som online og tilgængelig. På den anden side antager IM og andre services, at jeg altid automatisk ønsker at være online og tilgængelig. Jeg skal selv tage initiativ til at sætte svareren til, når jeg i virkeligheden sidder lige ved siden af.

Det er her begrænsningens kunst ligger. At røgte sin status er mere kompliceret end tænd og sluk for svareren. For automatikken går ud fra, jeg skal og vil være online og tilgængelig, når jeg sætter mig til skærmen.

Jeg er online nu – måske. Mindst på tre forskellige systemer. Hvis nogen skriver til mig i dette øjeblik, vil jeg så lade mig forstyrre og besvare deres kald? Eller vil jeg i stedet ignorere dem og lade som om de aldrig har forsøgt at henvende sig? Det er en etisk udfordring!

Opdateret CMS = ny hjemmeside

Jeg har længe været interesseret i et nyt layout og forbedret funktionalitet til min hjemmeside (www.tekstkonsulent.dk), men har vægret mig en del ved at skulle gøre det. Det handlede mest om den mængde arbejde, som skal til. Det handlede også om magelighed i forbindelse med det eksisterende CMS. På opfordring har jeg taget Open Source CMS systemet Drupal til mig. Der er allerede skrevet mange ekstra moduler med de funktioner, jeg interesserer mig for.

Grundlæggende: Oprettelse og redigering af almindelige sider. Oprettelse af historier à la pressemeddelelser. Egen blog funktionalitet, som jeg pt. ikke interesserer mig for. Kalenderfunktioner, som jeg ikke har brug for på mine private sider, men får brug for dem på andre sider. E-commerce moduler og betalingsmoduler er interessante ved en beslutning om en webshop eller salg af e-bøger og e-information. Mulighed for at lave layout som jeg selv synes; ikke fordi jeg ønsker avanceret layout, bare det sædvanlige.

Ting til implementering: Håndtering af GPS informationer fra Garmin GPS. Håndtering af mit klimaprojekt. Indlæsning af overskrifter på mine blogs til forside og en særlig "mine blogs" side. Et billedgalleri, der håndterer interface med GPS informationer, kategorier, etc.

Altså: Jeg er tilfreds med det grundlæggende. Det ekstra er noget, jeg kan programmere op hen ad vejen.

Hvordan tilegner man sig en ny relevant kompetence?

I bloggen forleden (Indarbejde en ny kompetence – Drupal CMS) skrev jeg om, hvordan man indarbejder en ny kompetence i sit eksisterende repertoire. Det slog mig her til morgen, at jeg foregreb begivenhedernes gang. Hvordan var det lige, jeg valgte den kompetence ud? Det er ikke en triviel opgave. Ikke desto mindre kan den gribes systematisk an. Og det er nødvendigt at være systematisk, for at løse den kæmpe opgave, der ligger i at vide, hvilken retning, man gerne vil udvikle sig karriere mod.

Inden vi fortsætter, så er det værd at bemærke, at hvis man allerede sidder med spændende og udviklende opgaver, så er det ikke givet, man har behov for at udvikle sine kompetencer i en ny retning. Den løbende udvikling – specielt indenfor IT branchen, som er den retning, jeg kender – ligger i de løbende opgaver. Hvis man er tilfreds, så er der ingen grund til at lave noget om her og nu. [Den løbende kompetenceudvikling er vigtig, men må være emnet for en anden, senere blog].

Når det er sagt, så kan man nemt sidde i en situation, hvor man har på fornemmelsen, at græsset er grønnere andre steder i byen. Det er i den situation, man har brug for at indarbejde en ny kompetence.

At udvikle sine kompetencer i en ny retning kræver, at man har styr på, hvor man allerede står. Det er den første opgave. En simpel metode er at konstruere et udvidet CV, hvor man beskriver, hvilke opgaver, man har løst og med hvilke midler (metoder). Begynd med det nyeste først og arbejd dig baglæns indtil, du har et godt greb om, hvad du allerede er god til. Uddannelse og kurser er også nyttige for så vidt, du kan beskrive, hvad kurserne har givet dig.

Nu véd vi, hvor vi står. Vi har et godt CV, der fortæller os det.

Et kursus, der binder enderne sammen på en række opgaver med samme type indhold, formaliserer erfaringer og giver en sproglig ramme. Det er en nem måde at udvikle sit CV på, men det tilføjer ikke formelt set en ny kompetence, det udvikler eksisterende viden. Resultatet kan være, at man er på ekspertniveau indenfor det valgte område.

På den anden side kan man vælge at sige, man har brug for at kende til noget, som man ikke direkte har arbejdet med tidligere. Det kan være svært at finde ud af ud af det blå. Med et populært udtryk: Man er nød til at bruge en livline. I vores tilfælde er livlinen det udvidede netværk. Jeg formoder her, at det nære netværk ligger tæt på de eksisterende kompetencer, så de vil sandsynligvis tænke i samme retning som forrige afsnit: udbyg din kompetence med et kursus. Det udvidede netværk har ikke så nær kontakt med dagligdagen og derfor har de ofte et andet syn på, hvad der kan være interessant samtidig med, de i et vist omfang allerede kender CV'et overordnet set.

Personligt har jeg gode erfaringer med at bruge mine kontakter i konsulenthuse. Man kan som konsulent være tilknyttet et konsulenthus, der skaffer opgaver. Konsulenthuset har en række account managers, som har kontakt til konsulenthusets kunder. Derfor har de også en fornemmelse af, hvad der pt. sælger. Tilgangen er salgsorienteret i en kortere horisont. Det maner til forsigtighed. Hvad der kan sælge i foråret, sælger ikke nødvendigvis om efteråret. Da vi skal lære noget nyt, skal vi indtænke en vis tidshorisont, for at kunne nå at tilegne os vores kompetence. Hvis det drejer sig om at udbygge kompetencer ved knopskydning er den nødvendige indlæringstid ikke så lang, at det er et problem.

Er man ikke interesseret i at være tilknyttet et konsulenthus, så kan man prøve med at ringe til større virksomheders HR-afdelinger, ringe til kontaktpersoner på stillinger, der lyder spændende, men som i øjeblikket er udenfor rækkevidde, og endelig skal man forsøge at skaffe sig feedback på de afslag, man ender med at få (det ledende spørgsmål: hvad skulle jeg have suppleret med for at komme i betragtning?).

Hvis vi er lidt heldige, så har vi fundet et område, hvor vi kan supplere vores kompetencer med noget nyt. Vi kan være heldige, at kompetencen er så konkret som beskrevet i "Indarbejde en ny kompetence – Drupal CMS". Herfra står den på studiegruppe i fjorten dage og man er rigtigt godt undervejs!

Indarbejde en ny kompetence – Drupal CMS

Den senere tid har været svær for konsulentbranchen. Nedskæringer har især gået hårdt ud over freelance konsulenter, som mig selv. Som konsulent har man selv ansvaret for at nedskæringerne går uden om. Det ansvar må man tage på sig og udvikle nye kompetencer, der målretter sig de muligheder, som byder sig. For mig betyder det, at mine kompetencer i webudvikling skulle et trin videre. Det er ikke nok at være ekspert i (X)HTML, CSS, JavaScript og PHP / MySQL, hvis man ikke samtidig har opdateret viden om et up-to-date framework – i denne sammenhæng et CMS. Ved at stikke fingeren i jorden, ringe til mine kontakter og søge lidt rundt på nettet, er jeg nået frem til, at Drupal er en af de nye lysende stjerner.

Konklusion: Jeg skal være Drupal ekspert – eller noget, der ligner.

Min generelle tilgang til et nyt værktøj – uanset om det er et fysisk stykke værktøj eller et IT værktøj – er at anskaffe et eksemplar af værktøjet. Samtidig er det også nødvendigt at anskaffe noget at bruge værktøjet på, et emne. For Drupal handler det om at installere det i et domæne på en server.

Det næste skridt er at lege med værktøjet. Det skal være helt usystematisk og – netop – legende. Det giver en fornemmelse for, hvad det helt grundlæggende kan og hvilken terminologi, der hører til værktøjet (gælder mest IT værktøjer, man lærer ikke terminologi af at lege med en overfræser). Denne del af processen varer indtil, jeg tror, jeg kan forstå en samtale om værktøjet. For Drupal er en række eksperimenter med at oprette forskellige former for indhold (side, historie, blog), arbejde med de enkelte elementer på siderne (blokke, menuer, sideindhold), ændre layout (tilpasse temaer), og tilføje nogle ekstra funktioner e(moduler), som kan hentes fra Drupal hjemmesiden (kalender).

Det tredje skridt vender bøtten. Jeg vil ikke bare forstå, jeg vil kunne formidle. Sådan at forstå, at jeg på dette punkt i processen skriver en side eller to om, hvordan mit værktøj virker. Jeg skriver nogle linjer i kladdeformat både om at installere Drupal og om at komme godt i gang med at bruge Drupal. Det er en god kvalitetssikring, når man lærer sig selv noget nyt. Hvis jeg ikke kan skrive om det, så er det fordi, jeg enten ikke har forstået det endnu – eller der er noget, jeg har overset.

Nu er det tid til at systematisere processen. Det kan jeg gøre fordi, jeg har terminologien i orden. Jeg véd simpelthen, hvilke søgekriterier, jeg skal anvende, for at finde frem til manglende viden. Jeg vælger nu et projekt, som kan klares på overskuelig tid.

Projektet er: moduler til at registrere og håndtere vedligehold af robåde.

Hvis jeg kan gennemføre et projekt, der implementerer brugen af databasen, har indbyrdes afhængigheder og gør det "the Drupal way", så er jeg der, hvor jeg vil være. Husk på, jeg skal ikke lære at lave CSS/HTML, PHP, MySQL eller noget andet; nej, det kan jeg allerede; det, jeg skal lære, er at anvende det framework, som Drupal stiller til rådighed.

Det er her, jeg står nu.

Læg mærke til, at processen er gået fra at handle generelt om at lære at bruge værktøj til specifikt at handle om at bruge Drupal som framework. Processen, jeg beskriver her, afspejler læringsprocessen. Læringsprocessen er overordnet: Anskaf værktøjet, leg med det, lav noget med det (gennemføre projekt).

Det næste skridt er at gennemføre projektet. Ideen er at oprette to moduler. Det første modul håndterer både. Det andet håndterer historien for den enkelte båd med oplysninger om skader, reparationer og almindelig vedligeholdelse. Begge moduler kan håndtere alle relevante typer af opdateringer og arbejder sammen. Der kan laves rapporter.

Her slutter dette indlæg. Der kommer et indlæg om selve implementeringen og med links til dele af programkoden.

Techno kruseduller

I en Twitter status (www.twitter.com) har jeg kaldt statusopdateringer "en teknologisk udgave af kruseduller i papirets margin". Det, tror jeg, skal uddybes.

Twitter er med deres egne ord en slags mikroblog. Man kan lave indlæg à maksimalt 140 tegn. Omfanget af indlæggene minder derfor meget om en statusopdatering i Facebook. Twitter kan automatisk overføre indlæg som statusopdateringer til Facebook, så sammenligningen er ikke helt forkert. Som status i Facebook kan Twitter indlæg også kommenteres. Hvis Twitter oversættes til dansk, bliver det til kvidren à la det, som gråspurve gør i flok og som holder flokken sammen socialt; gråspurvene orienterer hinanden konstant. Et indlæg kaldes også et Tweet, et kvidder eller pip. En flok gråspurve er nemme at genkende på deres konstante indbyrdes kvidren. Alle siger noget hele tiden. På samme måde virker Twitter: alle siger noget hele tiden. Man kan vælge at følge andres kvidren uden nødvendigvis at kende dem (i modsætning til mere sociale netværkssider). Det svarer til, at gråspurvene også hører og forstår andre gruppers kvidren.

Lad os lade Twitter ligge lidt.

Vi kender alle de små tegninger og kruseduller i papirets margin. De stammer enten fra undervisningen, fra møder eller simpelthen fra at sidde med et stykke papir og en opgave foran sig. Fælles er, at det forhåndenværende har været mindre end totalt inspirerende. Der er så noget overskudsenergi, som man skal ud med. Vores socialisering, det der skete de første år i skolen, forhindrer os i at gå, skrige højt, smide tøjet osv. Så vi har fundet en anden udvej: lave små kruseduller i marginen. Parentetisk bemærket, er aktiviteten ikke nødvendigvis helt spildt, det er f.eks. på den måde, jeg lærte at tegne. Det er en måde at få offentliggjort sin frustration over niveauet i aktiviteten. At udtrykke noget på papir er grundlæggende en offentliggørelse. Alle og enhver kan se, hvad der er på det stykke papir, der ligger foran en selv.

På den ene side har vi statusopdateringer på Twitter, Facebook osv., der fortæller verden om, hvad der optager os i øjeblikket. På den anden side har vi margin kruseduller som en måde til på en socialt acceptabel måde at offentliggøre overskudsenergi, hvor fokus burde være rettet mod noget andet. Hvis vi nu forestiller os, at statusopdateringer sker, når man kortvarigt ikke bliver totalt inspireret af den forhåndenværende aktivitet, hvad så?

Krusedullerne på papiret viser omverdenen, at vi ikke er totalt absorberede og indlevede i det, som vi burde koncentrere os om. Men når vi laver krusedullerne er vi generelt ikke fokuserede på, om der er nogen, der ser dem. Det er nok at gøre det, for at opnå det, som er målet: at vise utilfredsheden. At vise utilfredsheden er for os selv med i vores kontinuerlige selvoplevelse. Fordi vi selv oplever krusedullerne, vi tegner, så virker de forløsende i situationen for os selv. Reelt interesserer andre modtagere os ikke meget. Det vigtige er udtrykket. Modtageren er primært os selv. Hvis andre opdager det, så er det en bonus. På samme måde fungerer statusopdateringer. Vi gør os selv opmærksomme på, hvad vi laver her og nu. Det er i et uinspireret øjeblik, vi skriver status. Vi har det og kan vende tilbage til det, som vi var i gang med. Præcis som krusedullerne. Vi har kvidret og holdt omverdenen opdateret. Det holder os selv op på det. For ligesom krusedullerne er det ikke vigtigt, om der er nogen, der kigger. Det vigtige er effekten hos os selv. Vi kan se, vi har udtrykt, hvad vi er i gang med.

På den anden side. Jo mere, jeg sidder og tænker over det, jo mere kompliceret bliver det.

Kruseduller er en måde at få tiden til at gå. Når noget er dræbende kedsommeligt, så ser det næsten ud som tiden står stille. Krusedullerne får tiden til at gå. Her er krusedullerne noget, der ikke med nødvendighed relaterer sig til den kedsommelige aktivitet på andre måder end det tidsmæssige sammenfald. Krusedullerne kan være hvad som helst. Statusopdateringer burde være om, hvad man går og laver lige nu. For egen regning kan jeg sige, at vilkårlige indfald svarende til tilfældige kruseduller i papirets ene hjørne af og til ender som en statusopdatering. Muligheden foreligger. Og det er temmelig nærliggende, hvis noget er dræbende kedsommeligt og netadgangen er åben.

I virkeligheden kan det være både tidsforbruger og en udladning af overskudsenergi, hvis noget ikke i sig selv er motiverende.

Hvis man nu vælger at opdatere status i forhold til, hvad man laver, så har det en anden og positiv effekt. Man bliver holdt til ilden i kraft af det grundlæggende offentlige i at kvidre løs. Det virker forpligtende, når man fortæller om sin aktivitet i et offentligt rum. Sådan virker kruseduller ikke umiddelbart. Krusedullerne har en karakter af tilfældighed, som ikke er immanent i en selvforpligtende statusopdatering. Man forpligter sig selv ved at sige noget ud i et offentligt rum. Man er ikke garanteret en modtager. Dvs. man er selv den primære modtager, når status opdateres for at forpligte. Andre behøver i princippet ikke at lytte, men de må godt!

En foreløbig konklusion må være, at statusopdateringer kan fungere både som et selvforpligtende udtryk og som en udladning af overskudsenergi, når noget er mindre end totalt inspirerende. Det er på den sidste måde, at statusopdateringer virker som techno kruseduller.

Og så er der alle succesoplevelserne, som statusopdateringer også bruges til. Men det må blive en anden gang!

Den Store Danske – Encyklopædien på nettet

Nu kommer Den Store Danske Encyklopædi på nettet. Det skete i nat, natten til den 26. februar 2009. Så er der ikke længere nogen grund til at være helt uvidende om noget som helst.

Siderne er stadig i en β-udgave. Men man kan oprette sig som bruger og surfe rundt mellem siderne. Indholdet har en fin kvalitet, selvom det kan tage mange museklik at arbejde sig ind til detaljerne om et emne. Surfer man bare rundt for inspirationens skyld, så bliver museklikkeren (pegefingeren) træt. Til gengæld er søgefunktionen fin. Det er for så vidt også det vigtigste for et opslagsværk.

Som en særlig funktion er der muligheden for selv at indskrive og redigere artikler. Det kræver dog, at man er oprettet som bruger. Det skal naturligvis bekræftes med mail, så det tager en krig førend, at man kan logge sig på. Så det eksperiment er indtil videre opgivet. Tanken fra Encyklopædiens side er, at man selv kan bidrage med indhold til kategorierne for ad den vej at skabe et levende og opdateret online leksikon. Som vi kender det fra Wikipedia (www.wikipedia.dk). Det gratis leksikon, der har huseret på nettet i årevis.

Linket til selve encyklopædien er: www.denstoredanske.dk

Links og læsning; antikvariater og litteraturfestival

Skriver man meget, så læser man sikkert også meget. Jeg ved, jeg gør. Derfor er det praktisk at kunne bestille nye bøger på nettet (Gyldendal, Amazon, osv.), da det ikke altid er lige godt det udvalg, som butikkerne disker op med. Til gengæld har antikvariaterne ofte noget godt til at stå. Og det er naturligvis også online. Har sikkert været det i årevis uden, at jeg har opdaget det.

Stedet er fælles nordisk og hedder: www.antikvariat.net.

Her kan man se, hvilke bøger, der ligger rundt omkring hos de enkelte antikvariater. Prisen er tilgængelig. Og det er muligt at sende bestille bøgerne online.

Faktisk det eneste man mangler er lugten af gamle bøger, men den kommer heldigvis af sig selv sammen med bogen.

-o-

I marts er der Århus Litteratur Festival "Vild med Ord", det er fra den 6. til den 15. marts 2009. Se mere på www.vildmedord.dk.

Hvorfor det overhovedet er interessant at møde forfattere kan være svært at fatte. Jeg ved ikke helt selv, hvorfor jeg selv går til den slags arrangementer, som litteraturfestivalen tilbyder.

På den ene side er der den rene underholdning. Forfatteren causerer over emner, som lægger sig op ad F's interesser og bøger, succeser og fiaskoer. Der er lidt insiderviden om det næste, som forfatteren har tænkt sig at bringe til torvs. Jeg tænker på bl.a. Svend Aage Madsen, Lars Bukdahl, Jan Sonnergaard, og en hel masse andre, som jeg ikke lige pt. kan huske navnene på. Anekdoterne og historierne vil jeg ikke gengive; der skal være noget for dig at komme til festival for!

Så er der den alvorlige side, hvor forfattere rent faktisk forholder sig kritisk til systemet omkring forfattere, forlag og ikke mindst kræsne læsere. Som inkarneret læser er det temmelig oplysende at finde frem til, hvad der rent faktisk rører sig i begyndelsen af fødekæden (hvis altså læseren udgør slutningen). Den alvorlige side udgøres også af kritikerne (se Lars Bukdahl), der forholder sig til, hvad der sker på den skrevne scene i Danmark, af og til også i udlandet. Forlæggerne er en helt tredje snak. Det kan bedst sammenlignes med en sælger, der forsøger at sælge sandslotte på stranden, så far og søn kan slippe for ulejligheden. Men det er vist mest for min egen regning.

Der er den triste side, hvor man på vej hjem fra arrangementet i mere end fem minutter seriøst overvejer, hvorvidt afbrændinger af bøger ikke er en god idé. Det er trist, når det sker. Lyspunktet er dog, at der faktisk er diversitet på litteraturmarkedet i Danmark. Så tændstikkerne bliver i mine lommer foreløbig. Bortset lige fra…

Men alt i alt, glæder jeg mig helt utroligt fantastisk meget til festivalen!

Afbrydelser i Skriveprocessen

Nogle skriveprocesser er så afgrænsede i tid, at de holder sig indenfor den samme arbejdsdag. Andre strækker sig over længere tid. Forskellen kan være helt fra at skrive en to linjers status i løbet af et par minutter op til at skrive en trilogi. Det sidste er en opgave, der kan tage år at færdiggøre. Hvordan holder man gejsten i så lang tid. Inden for den enkelte arbejdsdag er det en forholdsvis overskuelig opgave at koncentrere sig om et enkelt afsnit uden at blive forstyrret. I princippet kan man slukke telefonen, afbryde Outlook og slukke for Messenger, Facebook osv. Om nødvendigt kan man lukke døren til kontoret og bruge ørepropper.

At trække stikket ud som netop beskrevet er ikke en praktisk foranstaltning til at skaffe arbejdsro over rigtig lang tid. Ind i mellem kommer der alle mulige forstyrrelser. Der er arbejde. Der er møder. Så er der fødselsdage og mærkedage. Så er der alt det praktiske. Så er der familieweekend (igen? Vi var da afsted sidste år). Og det hænder, der kommer en gammel ven til byen. Der er en masse forstyrrelser. De forstyrrelser kræver din opmærksomhed. Og tager dermed opmærksomheden væk fra skriveprocessen. Lad mig prøve med et eksempel.

Bland andre ting arbejder jeg som freelance oversætter. Det er uregelmæssigt og lejlighedsvist. I sidste uge havde jeg afsat tirsdag til fredag til at skrive. Selvfølgelig ringer E-Lynn fra et af bureau for at høre om, jeg kan klare en hasteopgave (den eneste slags, der findes). Efter en kort forhandling og mailkorrespondance blev opgaven aftalt (korrekturlæsning). Nogle timer senere færdig. Det underlige er, at man skulle tro, det ville være en smal sag at fortsætte med at skrive fra torsdag morgen. Men det var ikke nemt. Det tog et antal processkrivninger før, jeg var tilbage i samme skrivetempo, -stil og -emne.

Pointen med eksemplet er, at skrivning er en mentalt krævende proces. Det gælder for mig i det mindste. I eksemplet var det "betingelser for brug af websted", der blev ved med at spøge. Når det ikke har noget med emnet, du skriver om, så er det ikke godt.

Det er generelt problem for alle længerevarende skriveprocesser. Du kan ikke undgå at blive forstyrret. Så hvad gør du?

Større tekster har naturligvis et overordnet emne og en disposition af en slags. De to ting sætter rammerne for, hvor teksten er på vej hen og hvordan den skal nå frem. Det svarer i grove træk til en kørselsvejledning. Der er information om destinationen og der er anvisninger til, hvordan man kommer derhen. Men det er ikke det samme at kende vejen som at komme frem. Den samme problematik gælder for skriveprocessen. Dispositionen fortæller dig, hvor du er. Men der er ikke mere hjælp. Teksten skal stadig skrives. Lige efter afbrydelsen er den nye tekst farvet af, hvad man ellers har lavet. I mit tilfælde var det en række juridiske betingelser, som pressede på med emne og sproglig stil. Det vil sige, teksten på den ene side har en tendens til at bevæge sig ud af tangenter. Og på den anden side har teksten en tendens til stilistik at falde ved siden af resten. I hvert fald i begyndelsen.

Nu har vi altså identificeret de to forstyrrende elementer: Tendensen til at bevæge sig ud af en tangent og stilbrud i teksten.

I princippet kan man nu vælge to strategier. Den ene er at anvende tangenterne og stilbruddene positivt som en del af teksten. Den anden er at luge det ud.

Vi kender alle tekster, hvor forfatteren springer rundt i læssevis af emner undervejs mod sin hovedpointe. Samtidig varierer den sproglige stil afhængig af emnerne og hvordan de hører sammen med tekstens røde tråd. Som læser er det ofte spændende og utroligt engagerede tekster. Hvor indholdet flyver fra den ene side til den anden. Du ved som læser ikke helt, hvad du kan forvente på den næste side. For at det skal lykkes, skal forfatteren tage udfordringen op og være konsekvent. Teksten skal være springende og stilistisk udfordrende fra første til sidste side.

Vi kender også tekster, hvor stilen er den samme hele vejen igennem og teksten hele tiden økonomisk holder sig til sit tema og sin disposition. Teksterne er ikke mindre spændende for læseren. Man er i det store og hele klar over, hvor forfatteren vil hen. Er der pludselige spring i temaet, så spidser man ører som læser. Det er nødvendigvis vigtigt, hvis man på den måde springer ud af en tangent. Det gør det så meget mere vigtigt ikke at lave spring tilfældige steder i teksten.

Der er en hage. Du er som forfatter næppe interesseret i tilfældige tangenter tilfældige steder i teksten. Der er nød til at være en sammenbindende kraft i teksten. Som jeg ser det, vil det kræve en ret høj grad af planlægning at passe tangenterne ind i teksten efterhånden som de opstår i virkeligheden. Det er nærmest kun i dagbogen, man kan tillade sig det. Og selv der kan det volde problemer. Hvis du skal holde de irrelevante tangenter ude af teksten, så kræver det en metode til at koble sig tilbage på den tidligere proces.

I begge tilfælde ser det ud til, at en eller anden form for skrivepraksis er nødvendig for at bevare sammenhængen i teksten på tværs af irrelevante forstyrrelser.

Den praksis, jeg selv anvender, lægger sig uden om afbrydelsen.

Før jeg slipper noget på grund af en afbrydelse, skriver jeg kort et par linjer til mig selv om, hvordan jeg konkret havde tænkt mig, at komme videre fra det punkt, jeg netop har nået. Det er umuligt i forhold til en telefonopringning. Her gælder det om, at vende tilbage til skrivningen så hurtigt som muligt og skrive noget ned om den konkrete retning, teksten skal tage. De linjer er ikke i sig selv nok til at komme på sporet igen.

Senere kan jeg vende tilbage til skrivningen. Det første jeg gør, er at læse. Jeg går et antal sider bagud og begynder at læse det, som jeg allerede har skrevet. Det plejer at være rigeligt at gå en eller to dage bagud. Jeg kender dispositionen, så jeg er nogenlunde sikker på vejen. At læse min egen tekst op til afbrydelsen passer meget godt til at sætte sig godt til rette i sædet, når man er undervejs. Når jeg føler, jeg er klar til at fortsætte skriveprocessen, så læser jeg linjerne, jeg skrev lige før afbrydelsen. Normalt kan jeg så fortsætte ad den vej, som jeg havde tænkt. Enkelte gange er det nødvendigt at bruge flere forsøg, før skrivningen kører igen.

Afbrydelser i skriveprocessen håndteres altså ved:

1. Ved afbrydelsen skriver du et par linjer ned om, hvor teksten er på vej hen lige her og nu.
   
2. Efter afbrydelsen læser du først noget af din tekst. Herefter læser du linjerne igennem. Så går du i gang med at skrive. Det kan tage flere forsøg, men det skal nok lykkes!
   

Dagens tekst

Dagens tekst danner for mig grundlaget for min dags arbejde. Det er et dokument, som jeg begynder arbejdsdagen med at oprette. Derefter skriver jeg gerne en halv til en hel side – eller måske bare i et kvarter. Det varierer. I løbet af dagen ligger "Dagens tekst" i baggrunden, så jeg hurtigt kan genåbne det og skrive videre og – endnu bedre – hente tekst til det, jeg nu er i gang med. Det fungerer omtrent på samme måde som overløbstanken i kølesystemet på en motor. Der er altid lidt kølevæske i tanken, som kan bruges efter behov og der er plads til ekstra væske, hvis det skulle være nødvendigt.

Men én ting er, hvordan noget fungerer, noget andet er indholdet.

Morgenskrivning

Når jeg starter dagen med at skrive et indlæg i dagens tekst, så er der typisk ikke noget fast emne til at begynde med. Det første afsnit handler gerne om, hvordan jeg har sovet, eller om, hvad jeg gerne vil nå i løbet af dagen. Hvis jeg kunne huske mine drømme, så ville jeg sikkert skrive om dem. Men det kan jeg ikke. Efter lidt skriveri begynder der ofte at dukke noget op. Det tager jeg så fat i som emne i senere afsnit. Det er ustruktureret og løst. Sætninger kan være løsrevne. Afsnit peger i en retning, men går sjældent særligt langt i nogen retning. Senere afsnit bliver mere og mere fokuserede på det, jeg skal skrive om, hvis jeg har en skrivedag.

Morgenskrivninger stiger i kvalitet, hvis man husker at gøre det hver dag. Det skal indarbejdes som en del af rutinen. Med lidt øvelse efter nogle dage begynder teksten at sprøjte ud. På et tidspunkt producerede jeg omkring 50 sider om ugen alene på morgenskrivninger. Det var tekst af en forholdsvis god kvalitet.

Noget helt andet er, at morgenskrivninger skal læses igennem. Hvis man bare skriver og gemmer teksten uden at læse den, så kan man jo lige så godt lade være. Så vil man få nogenlunde den samme effekt, hvis man sad og stirrede ud af vinduet i ti minutter hver morgen. Altså, morgenskrivninger skal læses igennem. Når jeg er færdig med morgenskrivningen, læser jeg gerne gårsdagens tekst igennem samtidig med, jeg løber dagens tekst igennem. På den måde opdager jeg nemmere guldkornene. Dem kan jeg så arbejde videre med.

Hvis der i en periode ikke dukker guldkorn op i dagens tekst, så er det på tide at komme ud og prøve noget nyt. At teksterne handler om det samme i dagevis kan naturligvis betyde, at man har fat i noget stort og kompliceret. Så er det kun godt at have skrevet så meget som muligt ned. Men virker dagens tekst som en gentagelse af dagens tekst i går og forleden osv., så skal man ud og opleve noget nyt. Det kan være nok at gå en tur i skoven. Læse en ny bog. Sommetider kan det være nødvendigt at tage på rejse.

De tre hovedpointer for morgenskrivning er:

1. Jo oftere man skriver, jo bedre og mere skriver man.
   
2. Gennemgå teksten, gerne flere gange, så gode ideer kommer frem i lyset.
   
3. Morgenskrivningen kan hjælpe en til at se, om man er ved at gå i stå og trænger til frisk inspiration.
   

Igennem dagen

Når dagens tekst ligger åben i baggrunden hele dagen, så kan jeg hente tekst og sætte ind i det, som jeg nu skriver på. Arbejder jeg på noget større, så har jeg gerne flere dages tekster liggende åbne. Det er på den måde, jeg får guldkornene ind i mine tekster.

At skrive er for mig ikke helt disciplineret. Hvis der dukker en ny idé op, så vil jeg gerne bevare den, så jeg senere kan bruge den til noget. Det gør jeg ved at skrive den ind i bunden af dagens tekst, så jeg senere kan tage stilling til, hvad der skal ske med ideen. Fordelen ved at skrive ideen ned er, at den kan skubbes ud af bevidstheden. Jeg véd, den er der. Så behøver jeg ikke bekymre mig om den. Resultatet er, at jeg kan koncentrere mig bedre om den tekst og det emne, jeg er i gang med.

Sidder jeg med et meget kompliceret afsnit, som jeg ikke rigtigt véd, hvor skal ende, så går jeg over i dagens tekst og forsøger mig med en række udkast. Jeg sletter ikke udkast, men begynder bare forfra med et nyt forsøg i et nyt afsnit nedenunder det foregående forsøg. I løbet af et antal forsøg, har jeg en række begyndelser og udkast, som jeg kan sammenligne og vurdere. Vurderingen giver mig mulighed for at se, om der er problemer med afsnittet i forhold til afgrænsning (burde der være to afsnit og ikke kun ét?) eller om jeg mangler viden til at skrive afsnittet færdigt. Og jeg gemmer alle udkast, så jeg senere kan vende tilbage og se, om der var noget, jeg overså. Det er med til at kvalitetssikre min skriveproces.

Hovedpointerne igennem dagen er:

1. Dagens tekst udgør et idékatalog, som man kan klippe fra.
   
2. Dagens tekst er en pladsholder til ideer, som ikke hører hjemme her og nu, og som man kan tage stilling til senere.
   
3. Kasserede og anvendte udkast gemt i dagens tekst er med til at kvalitetssikre skriveprocessen, da man kan gå tilbage for at se, hvordan teksten udviklede sig fra idé til produkt.
   

Opsummering

Dagens tekst er et redskab, der kan hjælpe med at gøre skriveprocessen mere effektiv. Det sker ved, at man er vant til at skrive dagligt – og gerne meget. Samtidig skaber dagens tekst et lager af tekst, som man kan klippe i efter behov – for det er nemmere at slette tekst end at opfinde frisk tekst.