25 venner er online.
Det er online prime-time sidst på eftermiddagen. Jeg er selv online, men arbejder med andre ting, så jeg opdager ikke, at B. og R. har skrevet til mig. Først efter aftensmaden opdager og besvarer jeg beskederne. Nu er det mig, der ikke får svar.
Det får mig til at tænke (som sædvanlig).
Er der ikke implicit et krav i min online status, at jeg faktisk også er online og tilgængelig? Status mister sin betydning, hvis det udelukkende kommer til at betyde, jeg sidder ved computeren. Rigtigt mange af os sidder ved vores computer hele tiden, så en status, der fortæller, vi sidder ved den, kan ikke overraske nogen. Status må derfor bruges med omhu.
Da jeg havde fastnettelefon, havde jeg en telefonsvarer. En telefonsvarer giver også en slags online status. Den fortæller, at jeg ikke er tilgængelig. Den fortæller min offline status. Af og til var det næsten en konkurrence at nå at besvare opkaldet før telefonsvareren. Den, som ringede op, forventede klart, at man tog telefonen, når man havde mulighed for det. Det var nødvendigt at tage offline-status seriøst og forsøge at tage telefonen, når det var muligt. Naturligvis var der svipsere, hvor jeg har været hjemme og hørt en eller anden lægge en besked – eller lige så tit lade være.
Nu er status omvendt på Internettet. Her fortæller status, at jeg er til stede. At jeg er tilgængelig. I overført betydning, så kan jeg selv tage telefonen, selv besvare beskeder. Fordi jeg er online.
Af og til glemte jeg at tænde telefonsvareren på vej ud af døren. Når nogen ringede fik de enten intet svar eller de ventede så længe med at lægge på, at svareren slog til af sig selv.
Nogle ting som IM services kan godt selv skifte min status til optaget, hvis jeg i længere tid ikke er ved computeren. Helt på linje med, hvis jeg glemte at sætte svareren til. Men den kan ikke umiddelbart se, at jeg ikke er klar på at være i kontakt med andre, når jeg ikke besvarer beskeder. Den venter på, at jeg tager initiativ til at besvare beskeden.
På den ene side præsenterer jeg mig som online og tilgængelig. På den anden side antager IM og andre services, at jeg altid automatisk ønsker at være online og tilgængelig. Jeg skal selv tage initiativ til at sætte svareren til, når jeg i virkeligheden sidder lige ved siden af.
Det er her begrænsningens kunst ligger. At røgte sin status er mere kompliceret end tænd og sluk for svareren. For automatikken går ud fra, jeg skal og vil være online og tilgængelig, når jeg sætter mig til skærmen.
Jeg er online nu – måske. Mindst på tre forskellige systemer. Hvis nogen skriver til mig i dette øjeblik, vil jeg så lade mig forstyrre og besvare deres kald? Eller vil jeg i stedet ignorere dem og lade som om de aldrig har forsøgt at henvende sig? Det er en etisk udfordring!
Posts
